I vores hyperlink-netværk fandt vi ikke nogen offentlighed, der i modsætning til fredbevægelses-klyngen anerkender nødvendigheden af indkøb af kampfly og derfor fokuserer på at diskutere tekniske og strategiske aspekter i et forsøg på at afgøre, hvilket kampfly det er mest hensigtsmæssigt at købe. Vi fandt imidlertid en gruppe af personer (navnlig i Ingeniørens artikler), der optræder som eksperter på forskellige tekniske eller militærvidenskabelige områder. Vi finder, at det er vigtigt også at forsøge at kortlægge, hvordan sådanne ekspertudsagn distribueres.
På denne side præsenterer vi et manuelt tegnet Gephi-kort (se bunden af denne side), hvor vi kortlægger aktører, der bakker op om regeringens indstilling til indkøb af F35 Joint Strike Fighter eller problematiserer denne. Dette kort er således baseret på de kvalitative læsninger, vi har haft af nyhedsartikler under vores kontroverskortlægning, i løbet af hvilken vi har lokaliseret forskellige aktører og deres positioner. Vi har forsøgt at begrænse os til aktører, der taler om F35, da kontroversen nu er i en fase, hvor regeringen har udmeldt sin anbefaling, og det er interessant at se, om ’eksperterne’ i de forskellige artikler bakker op om denne anbefaling.
Kortet skal forstås sådan, at opbakning med begrundelse i strategiske hensyn relaterer sig til begrundelser, der trækker på vigtigheden af Danmarks engagement i internationale missioner, NATO-samarbejdet samt vores forhold til USA. Opbakningen på baggrund af de militærtekniske spørgsmål er mere specifikt i den forstand, at opbakningen begrundes med F35's militærtekniske fordele sammenlignet med de to andre kandidater.
Det analytisk interessante ved kortet er, at de mest hyppige begrundelser for opbakning til valget af F35 er af strategisk karakter, mens man i langt mindre grad fokuserer på flyets militærtekniske fordele i forhold til dets konkurrenter. Således er der tre aktører, der bakker op om valget af F35 på baggrund af militærtekniske hensyn, mens syv gør det på baggrund af strategiske hensyn. Dette tolkede vi i første omgang således, at kampflyet er opladet med en særlig geopolitisk dagsorden: Det bliver en adgangsbillet til den kvalifikationszone, NATO udgør, og vigtigheden af dette er større end i hvor høj grad flyet passer ind i de danske militæropgaver.Dette viste sig imidlertid at være for overordnet, idet F-35’s fordel ved nærmere undersøgelse synes at bestå i, at det vægter et særligt hjørne af NATOs teknologiske zone, nemlig USA-Danmark-alliancen. Dette ser vi i udsagn fra blandt andre Gary Schaub, seniorforsker ved Center for Militære Studier ved KU, Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, SDU, samt den canadiske statskundskabsprofessor Christian Leuprecht. Alle tre betoner, at valget af F35 er det rigtige, fordi det er et amerikansk projekt, hvilket Danmark kan drage fordel af strategisk, så vi eksempelvis kan operere problemfrit sammen med det amerikanske militær, samt at valget understreger vores alliancepartnerskab med USA.
Dermed bliver et større geopolitisk spørgsmål opladet i F35-flyet, nemlig betydningen af Danmarks alliancepartnerskab med USA. Denne pointe underbygges desuden af, at vi ikke kunne finde nogen kritik af flyets strategiske potentialer. Som det fremgår af vores netværk, problematiseres F-35 primært ud fra tekniske aspekter – ikke strategiske. Dermed synes der ikke at blive sat spørgsmålstegn ved, hvilken position Danmark skal indtage inden for den teknologiske zone NATO: Skal vi orientere os mod Europa med et valg af Eurofighter, eller skal vi orientere os mod USA med valget af F35? Dette spørgsmål har ingen fremtrædende plads i debatten. Dette kan ses som et tegn på den stabilitet, kvalifikationszonen NATO har, og særligt Danmarks rolle som en USA-allieret internt i denne zone. I vores hyperlinknetværk fandt vi en radikal problematisering af denne zone i klyngen omkring 'Nej tak til nye kampfly'. Her har vi en offentlighed, der helt afviser, at Danmark skal investere i nye fly, hvormed man også afviser at deltage i kvalifikationszonen NATO. Denne holdning finder imidlertid ikke vej til de nyhedshistorier, vi har undersøgt - selvom 'Nej tak til nye kampfly' refererer til freds-eksperter såsom Jan Oberg fra Transnational Foundation for Peace and Future Research (TFF), er dette ikke eksperter, der refereres i relation til nyheder om F-35-valget.
Delkonklusion
Dette kort har således peget på, hvordan ekspertudsagn i artikler om F-35 primært har peget på de strategiske fordele ved flyet, mens kritiske udsagn har gået på de tekniske aspekter. Vi finder, at man taler meget lidt om de måder hvorpå flyet skal anvendes militært – dette er potentielt problematisk, idet en rapport fra Center for Militære Studier i 2007 anbefalede, at valget af kampfly burde baseres strengt på en vurdering af det danske militærs behov frem for fx industrielle relationer.
Til slut er det vigtigt at komme med en metodisk bemærkning til kortet: I modsætning til vores hyperlink-netværkskort er dette kort udelukkende skabt ud fra en kvalitativ læsning af artikler på hjemmesider, der placerer sig centralt i kontroversen, fx ing.dk. Dette giver imidlertid en risiko for, at visse aktører og deres udsagn i højere grad kan være blevet overset, sammenlignet med i en semi-automatiseret navi-crawler-proces. Vi har bestræbt os på at skabe et kort, der er proportionalt med kontroversen, idet det viser en serie vigtige aktører, der ikke har kunne indfanges i hyperlinknetværket, men vi ønsker samtidig at minde om, at kortet langt fra er udtømmende. Vi ønsker også at minde om, at dets udformning ikke er uafhængig af de interesser, vi har haft i NATO som teknologisk zone: Vi kan være kommet til at lægge for meget vægt på aktører, der taler ind i netop de spørgsmål, der har med strategi og militære teknikaliteter at gøre, fordi vi har behandlet vores kontrovers ud fra et bestemt begreb om teknologiske zoner. Vi har imidlertid bestræbt os på en adaption ved at lade vores kategoriseringer vokse ud af aktørernes egne udsagn og bruge de ord, aktørerne selv gør - Fx siger Christian Leuprecht om valget af F35, at det er ”et valg, som giver en lang række fordele, især på det strategiske område”.
På denne side præsenterer vi et manuelt tegnet Gephi-kort (se bunden af denne side), hvor vi kortlægger aktører, der bakker op om regeringens indstilling til indkøb af F35 Joint Strike Fighter eller problematiserer denne. Dette kort er således baseret på de kvalitative læsninger, vi har haft af nyhedsartikler under vores kontroverskortlægning, i løbet af hvilken vi har lokaliseret forskellige aktører og deres positioner. Vi har forsøgt at begrænse os til aktører, der taler om F35, da kontroversen nu er i en fase, hvor regeringen har udmeldt sin anbefaling, og det er interessant at se, om ’eksperterne’ i de forskellige artikler bakker op om denne anbefaling.
Kortet skal forstås sådan, at opbakning med begrundelse i strategiske hensyn relaterer sig til begrundelser, der trækker på vigtigheden af Danmarks engagement i internationale missioner, NATO-samarbejdet samt vores forhold til USA. Opbakningen på baggrund af de militærtekniske spørgsmål er mere specifikt i den forstand, at opbakningen begrundes med F35's militærtekniske fordele sammenlignet med de to andre kandidater.
Det analytisk interessante ved kortet er, at de mest hyppige begrundelser for opbakning til valget af F35 er af strategisk karakter, mens man i langt mindre grad fokuserer på flyets militærtekniske fordele i forhold til dets konkurrenter. Således er der tre aktører, der bakker op om valget af F35 på baggrund af militærtekniske hensyn, mens syv gør det på baggrund af strategiske hensyn. Dette tolkede vi i første omgang således, at kampflyet er opladet med en særlig geopolitisk dagsorden: Det bliver en adgangsbillet til den kvalifikationszone, NATO udgør, og vigtigheden af dette er større end i hvor høj grad flyet passer ind i de danske militæropgaver.Dette viste sig imidlertid at være for overordnet, idet F-35’s fordel ved nærmere undersøgelse synes at bestå i, at det vægter et særligt hjørne af NATOs teknologiske zone, nemlig USA-Danmark-alliancen. Dette ser vi i udsagn fra blandt andre Gary Schaub, seniorforsker ved Center for Militære Studier ved KU, Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, SDU, samt den canadiske statskundskabsprofessor Christian Leuprecht. Alle tre betoner, at valget af F35 er det rigtige, fordi det er et amerikansk projekt, hvilket Danmark kan drage fordel af strategisk, så vi eksempelvis kan operere problemfrit sammen med det amerikanske militær, samt at valget understreger vores alliancepartnerskab med USA.
Dermed bliver et større geopolitisk spørgsmål opladet i F35-flyet, nemlig betydningen af Danmarks alliancepartnerskab med USA. Denne pointe underbygges desuden af, at vi ikke kunne finde nogen kritik af flyets strategiske potentialer. Som det fremgår af vores netværk, problematiseres F-35 primært ud fra tekniske aspekter – ikke strategiske. Dermed synes der ikke at blive sat spørgsmålstegn ved, hvilken position Danmark skal indtage inden for den teknologiske zone NATO: Skal vi orientere os mod Europa med et valg af Eurofighter, eller skal vi orientere os mod USA med valget af F35? Dette spørgsmål har ingen fremtrædende plads i debatten. Dette kan ses som et tegn på den stabilitet, kvalifikationszonen NATO har, og særligt Danmarks rolle som en USA-allieret internt i denne zone. I vores hyperlinknetværk fandt vi en radikal problematisering af denne zone i klyngen omkring 'Nej tak til nye kampfly'. Her har vi en offentlighed, der helt afviser, at Danmark skal investere i nye fly, hvormed man også afviser at deltage i kvalifikationszonen NATO. Denne holdning finder imidlertid ikke vej til de nyhedshistorier, vi har undersøgt - selvom 'Nej tak til nye kampfly' refererer til freds-eksperter såsom Jan Oberg fra Transnational Foundation for Peace and Future Research (TFF), er dette ikke eksperter, der refereres i relation til nyheder om F-35-valget.
Delkonklusion
Dette kort har således peget på, hvordan ekspertudsagn i artikler om F-35 primært har peget på de strategiske fordele ved flyet, mens kritiske udsagn har gået på de tekniske aspekter. Vi finder, at man taler meget lidt om de måder hvorpå flyet skal anvendes militært – dette er potentielt problematisk, idet en rapport fra Center for Militære Studier i 2007 anbefalede, at valget af kampfly burde baseres strengt på en vurdering af det danske militærs behov frem for fx industrielle relationer.
Til slut er det vigtigt at komme med en metodisk bemærkning til kortet: I modsætning til vores hyperlink-netværkskort er dette kort udelukkende skabt ud fra en kvalitativ læsning af artikler på hjemmesider, der placerer sig centralt i kontroversen, fx ing.dk. Dette giver imidlertid en risiko for, at visse aktører og deres udsagn i højere grad kan være blevet overset, sammenlignet med i en semi-automatiseret navi-crawler-proces. Vi har bestræbt os på at skabe et kort, der er proportionalt med kontroversen, idet det viser en serie vigtige aktører, der ikke har kunne indfanges i hyperlinknetværket, men vi ønsker samtidig at minde om, at kortet langt fra er udtømmende. Vi ønsker også at minde om, at dets udformning ikke er uafhængig af de interesser, vi har haft i NATO som teknologisk zone: Vi kan være kommet til at lægge for meget vægt på aktører, der taler ind i netop de spørgsmål, der har med strategi og militære teknikaliteter at gøre, fordi vi har behandlet vores kontrovers ud fra et bestemt begreb om teknologiske zoner. Vi har imidlertid bestræbt os på en adaption ved at lade vores kategoriseringer vokse ud af aktørernes egne udsagn og bruge de ord, aktørerne selv gør - Fx siger Christian Leuprecht om valget af F35, at det er ”et valg, som giver en lang række fordele, især på det strategiske område”.