På denne side analyserer vi et netværk over kampflykontroversen i Danmark. Du finder netværket ved at klikke her. Netværket er fremstillet på baggrund af forskellige aktørers hjemmesider, der udgør prikkerne - eller noderne, som vi vil betegne dem nedenfor. Forbindelserne imellem noderne er skabt på baggrund af de hyperlinks, den enkelte aktørs side har til andre aktører i netværket. Hvis du zoomer ind, vil du se, at kurverne har pile, som indikerer, hvem der linker til hvem. Farveklyngerne i kortet er genereret af en modularitetsberegning i Gephi (Modularity class), der genererer clustre ud fra tætheden af aktørernes link-forbindelser.
Vi vil længere nede på siden give en dybdegående analyse af netværkskortet, men først kommer der en lille introduktion til hyperlinks og vores netværk. Vi anbefaler at du har det interaktive netværk i et browser-vindue ved siden af for at kunne følge med.
Vi vil længere nede på siden give en dybdegående analyse af netværkskortet, men først kommer der en lille introduktion til hyperlinks og vores netværk. Vi anbefaler at du har det interaktive netværk i et browser-vindue ved siden af for at kunne følge med.
Introduktion
Hvad har hyperlinks med valg af kampfly at gøre? Vi har fulgt en antagelse, der er fremsat af Marres & Rogers (2000:145f), om at man ikke hyperlinker tilfældigt på en organisations hjemmeside, men at et hyperlink derimod betyder, at man anerkender den pågældende aktørs relevans i en given sag. Du kan sammenligne ovenstående kort med en surf-tur på nettet; men det er et surf, der stringent holder sig inden for kampfly-debatten.
Rogers (2013:28) bruger også begrebet associations-politik til at forstå hyperlink-adfærd. Det kan være meget sigende for en hjemmeside hvem der linker til hvem, og dermed anerkender hinandens positioner. Et in-link fra en governmentel institution vil fremtræde som en officiel anerkendelse af den pågældende side. På denne måde kan links bruges aktivt til at tilkendegive hvem man vil associeres med.
Det fremgår af vores netværkskort at der er nogle forskellige klynger af aktører. I midten ses nytkampfly.dk der fungerer som et globalt omdrejningspunkt, eller center. Denne side linker til de fleste andre centrale aktører i vores netværk, og har på denne måde en brobyggende funktion. I nederste højre hjørne samler der sig et cluster omkring nejtaktilnyekampfly.dk, som er et lokalt center for hjemmesider der er aktive modstandere af indkøbet af kampfly, og i bredere forstand imod krig generelt. Det er værd at bemærke at flere medier fungerer som broer mellem nytkampfly.dk og nejtaktilnyekampfly.dk, fx ser vi at både ingeniøren, dr.dk og information placerer sig her. Diametralt modsat, i øverste venstre hjørne, ser vi et løst cluster samle sig omkring forsvarsministeriets hjemmeside, der fx linker til NATO. Eurofighteren indgår som en forgrening til dette cluster, men har også flere forbindelser til F-35s hjemmeside. Denne hjemmeside danner center for et fjerde cluster, som både den norske og australske regering er en del af, samt flere våbenproducenter. I bunden af kortet er der en forgrening med udgangspunkt i Super Hornets hjemmeside, og forskellige Boeing sider.
Afstand i et netværkskort er udtryk for hvor tæt to noder er forbundne, dvs. om der er mange fælles forbindelser mellem noderne, eller om de selv er direkte forbundne. Tomme huller i et netværkskort er derfor interessante da de siger noget om manglende forbindelser. Ifølge Jacomy et al. (2014:4) kan små afstande fortolkes som distinktion, mens store afstande kan fortolkes som opposition Det er derfor interessant at se hvordan forsvarsministeriet og nejtaktilnyekampfly.dk indtager to positioner i kortet der ligger i hver sin ende, hvilket vi tolker som et udtryk for den opposition som fredsbevægelserne har overfor forsvarsministeriet og "krigs-industrien".
Netværkets tidslige forandringer
12. maj 2016, da regeringen fremlagde deres forslag til indkøb af F-35, ændrede vores hyperlink-kort sig betragteligt. Her til højre ses et tidligt udkast til vores kort, der altså ikke er fuldt kompatibelt med det, vi har vist ovenfor. Det vigtige for os er imidlertid at illustrere én meget klar forskel: Før 12. maj lå Forsvarsministeriet i netværkets periferi (pilen mod de blå noder) og linkede ikke til nogen af kampflysproducenterne. På dette tidspunkt hørte vi flere kritikker af, at kampflykontoret, der forberedte forslaget, ikke engang havde en hjemmeside (fx i forbindelse med enhedslisten og Alternativets arrangement 'Høring om kampfly'). Til gengæld var nytkampfly.dk placeret centralt i netværket (pilen mod de sorte noder) som den eneste aktør i dansk sammenhæng, der linkede til alle tre kampflyproducenter.
Som det fremgår af vores endelige netværkskort har dette ændret sig betragteligt, efter at Forsvarsministeriet har fremlagt forslaget om typevalg og er begyndt at forholde sig til kampflyvalget på nettet, og således ligesom nytkampfly.dk også er begyndt at linke til alle tre flytyper. Der er dog væsentlige forskelle i linkpraksissen hos hhv. Forsvarsministeriet og nytkampfly.dk, hvilket vi beskriver nedenfor.
Netværkets geografi
Hvad har hyperlinks med valg af kampfly at gøre? Vi har fulgt en antagelse, der er fremsat af Marres & Rogers (2000:145f), om at man ikke hyperlinker tilfældigt på en organisations hjemmeside, men at et hyperlink derimod betyder, at man anerkender den pågældende aktørs relevans i en given sag. Du kan sammenligne ovenstående kort med en surf-tur på nettet; men det er et surf, der stringent holder sig inden for kampfly-debatten.
Rogers (2013:28) bruger også begrebet associations-politik til at forstå hyperlink-adfærd. Det kan være meget sigende for en hjemmeside hvem der linker til hvem, og dermed anerkender hinandens positioner. Et in-link fra en governmentel institution vil fremtræde som en officiel anerkendelse af den pågældende side. På denne måde kan links bruges aktivt til at tilkendegive hvem man vil associeres med.
Det fremgår af vores netværkskort at der er nogle forskellige klynger af aktører. I midten ses nytkampfly.dk der fungerer som et globalt omdrejningspunkt, eller center. Denne side linker til de fleste andre centrale aktører i vores netværk, og har på denne måde en brobyggende funktion. I nederste højre hjørne samler der sig et cluster omkring nejtaktilnyekampfly.dk, som er et lokalt center for hjemmesider der er aktive modstandere af indkøbet af kampfly, og i bredere forstand imod krig generelt. Det er værd at bemærke at flere medier fungerer som broer mellem nytkampfly.dk og nejtaktilnyekampfly.dk, fx ser vi at både ingeniøren, dr.dk og information placerer sig her. Diametralt modsat, i øverste venstre hjørne, ser vi et løst cluster samle sig omkring forsvarsministeriets hjemmeside, der fx linker til NATO. Eurofighteren indgår som en forgrening til dette cluster, men har også flere forbindelser til F-35s hjemmeside. Denne hjemmeside danner center for et fjerde cluster, som både den norske og australske regering er en del af, samt flere våbenproducenter. I bunden af kortet er der en forgrening med udgangspunkt i Super Hornets hjemmeside, og forskellige Boeing sider.
Afstand i et netværkskort er udtryk for hvor tæt to noder er forbundne, dvs. om der er mange fælles forbindelser mellem noderne, eller om de selv er direkte forbundne. Tomme huller i et netværkskort er derfor interessante da de siger noget om manglende forbindelser. Ifølge Jacomy et al. (2014:4) kan små afstande fortolkes som distinktion, mens store afstande kan fortolkes som opposition Det er derfor interessant at se hvordan forsvarsministeriet og nejtaktilnyekampfly.dk indtager to positioner i kortet der ligger i hver sin ende, hvilket vi tolker som et udtryk for den opposition som fredsbevægelserne har overfor forsvarsministeriet og "krigs-industrien".
Netværkets tidslige forandringer
12. maj 2016, da regeringen fremlagde deres forslag til indkøb af F-35, ændrede vores hyperlink-kort sig betragteligt. Her til højre ses et tidligt udkast til vores kort, der altså ikke er fuldt kompatibelt med det, vi har vist ovenfor. Det vigtige for os er imidlertid at illustrere én meget klar forskel: Før 12. maj lå Forsvarsministeriet i netværkets periferi (pilen mod de blå noder) og linkede ikke til nogen af kampflysproducenterne. På dette tidspunkt hørte vi flere kritikker af, at kampflykontoret, der forberedte forslaget, ikke engang havde en hjemmeside (fx i forbindelse med enhedslisten og Alternativets arrangement 'Høring om kampfly'). Til gengæld var nytkampfly.dk placeret centralt i netværket (pilen mod de sorte noder) som den eneste aktør i dansk sammenhæng, der linkede til alle tre kampflyproducenter.
Som det fremgår af vores endelige netværkskort har dette ændret sig betragteligt, efter at Forsvarsministeriet har fremlagt forslaget om typevalg og er begyndt at forholde sig til kampflyvalget på nettet, og således ligesom nytkampfly.dk også er begyndt at linke til alle tre flytyper. Der er dog væsentlige forskelle i linkpraksissen hos hhv. Forsvarsministeriet og nytkampfly.dk, hvilket vi beskriver nedenfor.
Netværkets geografi
Det interaktive netværk ovenfor er farvet efter de klynger, som vores grafregner rent matematisk bestemte. Vi vil imidlertid kort gennemgå netværkets geografiske aspekter - til højre ses vores netværk kodet efter lande (for de multinationale virksomheder er kodet landet, hvor de har hovedsæde). Med denne kode tegner sig to relativt klare akser – en lyserød (Danmark) og en grøn (USA).
Den danske akse har tre hovedaktører: Til venstre ses Forsvarsministeriet, der samles i en klynge med andre relevante officielle organer i Danmark, såsom forsvaret og Udenrigsministeriet. I midten finder vi nytkampfly.dk, der primært linker til kampflyproducenterne og andre nyhedsmedier. Vi ser imidlertid også, at en del aktører linker til nytkampfly.dk, for ikke at tale om hvor ofte man kontakter journalisten bag, Andreas Krog, som i et portræt-interview med Berlingske 13. maj 2016 blev introduceret som ”mediernes mest benyttede ekspert i kampfly”. Ud over at referere til kampflyene har nytkampfly.dk, som den eneste aktør uden for fredsbevægelsen, linket til den tredje store aktør ’Nej tak til nye kampfly’ (højre side af aksen), som også refererer tilbage til nytkampfly.dk. 'Nej tak til nye kampfly' har en meget aktiv linkpraksis, der forbinder den med en stor klynge af aktører i fredsbevægelsen og fraktioner på den politiske venstrefløj, fx Enhedslisten, der har startet en underskriftsindsamling mod kampflykøbet. Den anden akse af primært grønne noder viser de to amerikanske konkurrenter til typevalget: Den øvre klynge centreres omkring Boeings F-18, den nedre om Lockheed Martins F-35. Boeing oprettede den danske hjemmeside superhornet.dk som en del af deres reklamekampagne. På denne side er der linket til en del danske virksomheder inden for luftfartsindustrien, som man i tiden op til typevalget har tegnet kontrakter med, hvilket man har forsøgt at eksplicitere. |
F-35 har siden 12. maj 2016 linket direkte til Forsvarsministeriet og dettes anbefaling med ordene ”Denmark Chooses F-35”. Det samme har man gjort med andre lande, der har valgt F-35’eren – i netværket ses norske og australske aktører, der på F-35's hjemmeside bruges som en serie anbefalinger af flyet. Mere perifert i klyngerne omkring henholdsvis Super Hornet og F-35 ses en række leverandører og partnerfirmaer.
Det sidste element ud over disse akser er et lille område, hvor vi finder Eurofighter sammen med dets europæiske producenter.
Forskellige linkpraksisser
Marres og Rogers (2000:148f) introducerer tre linkpraksisser, der ofte samvarierer med tre forskellige aktørtyper:
Forsvarsministeriet
Da Forsvarsministeriet offentliggjorde anbefalingerne til typevalg, opgav de deres tidligere typiske .gov-praksis, hvor man linkede til andre ministerier og enheder i forsvaret. De links, man giver til kandidaterne er imidlertid meget forskellige. For Eurofighter linker man til eurofighter.com, som er en side, der både handler om selve flyet og om udviklingssamarbejdet bag NETMA, der sorterer under NATO. Til F-35 ville et adækvat valg være at linke til F35.com, der ligeledes både introducerer til udviklingsprojektet og det udbudte kampfly. I stedet refererer man til hjemmesiden jsf.mil, der er en hjemmeside uden et eneste link. Den introducerer udelukkende til Joint Strike Fighter Program – altså det udviklingsprojekt, som Danmark var med til at støtte med 2 milliarder i 1997. Som det fremgår af næste side, omtaler man fra officiel side udelukkende flyet som ’Joint Strike Fighter’, selvom den gængse betegnelse blandt de øvrige aktører er F-35 – Forsvarsministeriet synes således i højere grad at referere til udviklingsprojektet end til produktet. For Boeings F18's vedkommende refererer man til endnu en anden type side, nemlig superhornet.dk, der som element i Boeings reklamekampagne har et andet direkte reklamepræg end de øvrige sider – på Boeings internationale hjemmeside findes indhold, der i højere grad ville være på niveau med eurofighter.com og f35.com. Gennem valget af disse sider at linke til og fravalget af andre synes Forsvarsministeriet også at anerkende flyenes roller på lidt forskellig vis.
Ingeniøren og nytkampfly.dk
I hjemmesidetypologien, vi introducerede, har man ikke taget højde for nyhedsmediers linkpraksis. Vi har imidlertid fundet, at navnlig to emnespecifikke medier var væsentlige at inkludere i netværket – det drejer sig om Ingeniørens onlineside ing.dk og nytkampfly.dk. Ingeniøren skriver primært om de tekniske aspekter og bliver derfor væsentlig i det omfang, andre aktører forsøger at behandle disse – fx linker ’Nej tak til kampfly’ til en del artikler hos Ingeniøren, der imidlertid er blandt de mest kritiske, man kan finde, om Joint Strike Fighter- programmet. Ingeniøren virker som en vigtig aktør ift. at gøre de tekniske aspekter af kampflyene – og ikke mindst usikkerhederne ift. disse – tilgængelige for lægfolk. Ingeniøren linker imidlertid kun til andre nyhedsmedier.
Nytkampfly.dk er et endnu mere specifikt medie end Ingeniøren, da siden kun skriver om kampfly-indkøbet. Det er således også et medium, der er opstået til denne specifikke sag, og journalisten bag, Andreas Krog, udnævner sig som havende en særlig opgave:
"Jeg er hverken for eller imod kampfly. Men da der hele vejen igennem har været et bredt politisk flertal for indkøbet, og da ingen andre medier indtil nu for alvor har beskæftiget sig med det, så har jeg påtaget mig opgaven som skatteydernes repræsentant og vagthund."
Denne vagthundsrolle resulterer også i en anden linkpraksis end fx ing.dk. Som nævnt ovenfor refererer nytkampfly.dk til alle kampflyproducenter, såvel som officielle aktører og modstanderne i 'Nej tak til nye kampfly'. Denne frie linkpraksis har ligheder med .org-typen, hvor man har en særdeles fri linkpraksis og dermed også søger at anerkende mange aktører i debatten – ligeledes formår nytkampfly.dk at anerkende de væsentlige aktører i sagen. Der er på vores kort ikke nogen NGO’er, som arbejder for kampflykøbet – i disses fravær synes nytkampfly.dk at tage nogle af funktionerne ift. at introducere til kontroversens væsentlige aktører. De tre kampflykandidater linker ikke til hjemmesiden, men anerkender imidlertid alle dens vigtighed ved at købe reklameplads på nytkampfly.dk.
'Nej tak til nye kampfly'
Bevægelsens hjemmeside har hyppige udlinks, men primært inden for sin egen klynge af fredsbevægelser og forskellige krigs-kritiske organisationer. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at man ud af de tre producenter kun linker til Super Hornets hjemmeside - og dette i en artikel om, at man forsøger at kapitalisere på nej-bevægelsens succes med at vække skepsis i befolkningen (jf. undersiden "Billedliggørelser af kampfly"). At man ikke linker til de andre producenter illustrerer, hvordan denne aktør ikke anerkender typevalget, men derimod er fortaler for, at man ikke investerer i fly overhovedet. Vi ser her en delvist liberal linkpraksis i stil med .org link-stilen, men samtidig er man tøvende i forhold til at linke til modstandere, hvilket også bidrager til at isolere bevægelsen i netværket og i debatten.
Eurofighter
Eurofighter har den afgjort mindst udbredte linkpraksis blandt kampflyproducenterne. Hovedhjemmesiden linker til de tre hovedproducenter bag – BAE Systems, Finmeccanica og Airbus. Sidstnævnte link er ikke med på kortet, da det ikke virker længere. Dette er meget sigende for hjemmesidens sparsomme brug af links. Hjemmesiden er imidlertid ganske levende med jævnlige nyheder, der fortæller om flyets formåen – blandt andet denne historie om at Eurofighteren beskytter verdens økonomiske spydspidser:
Det sidste element ud over disse akser er et lille område, hvor vi finder Eurofighter sammen med dets europæiske producenter.
Forskellige linkpraksisser
Marres og Rogers (2000:148f) introducerer tre linkpraksisser, der ofte samvarierer med tre forskellige aktørtyper:
- .gov – regeringsinstitutioner har det med at linke til andre regeringsinstitutioner
- .org – NGO’er har en mere åben linkpraksis, hvor man både linker til aktører man er enig og uenig med
- .com – virksomheder linker ofte til aktører af andre typer, men dog mindre frit end NGO’er
Forsvarsministeriet
Da Forsvarsministeriet offentliggjorde anbefalingerne til typevalg, opgav de deres tidligere typiske .gov-praksis, hvor man linkede til andre ministerier og enheder i forsvaret. De links, man giver til kandidaterne er imidlertid meget forskellige. For Eurofighter linker man til eurofighter.com, som er en side, der både handler om selve flyet og om udviklingssamarbejdet bag NETMA, der sorterer under NATO. Til F-35 ville et adækvat valg være at linke til F35.com, der ligeledes både introducerer til udviklingsprojektet og det udbudte kampfly. I stedet refererer man til hjemmesiden jsf.mil, der er en hjemmeside uden et eneste link. Den introducerer udelukkende til Joint Strike Fighter Program – altså det udviklingsprojekt, som Danmark var med til at støtte med 2 milliarder i 1997. Som det fremgår af næste side, omtaler man fra officiel side udelukkende flyet som ’Joint Strike Fighter’, selvom den gængse betegnelse blandt de øvrige aktører er F-35 – Forsvarsministeriet synes således i højere grad at referere til udviklingsprojektet end til produktet. For Boeings F18's vedkommende refererer man til endnu en anden type side, nemlig superhornet.dk, der som element i Boeings reklamekampagne har et andet direkte reklamepræg end de øvrige sider – på Boeings internationale hjemmeside findes indhold, der i højere grad ville være på niveau med eurofighter.com og f35.com. Gennem valget af disse sider at linke til og fravalget af andre synes Forsvarsministeriet også at anerkende flyenes roller på lidt forskellig vis.
Ingeniøren og nytkampfly.dk
I hjemmesidetypologien, vi introducerede, har man ikke taget højde for nyhedsmediers linkpraksis. Vi har imidlertid fundet, at navnlig to emnespecifikke medier var væsentlige at inkludere i netværket – det drejer sig om Ingeniørens onlineside ing.dk og nytkampfly.dk. Ingeniøren skriver primært om de tekniske aspekter og bliver derfor væsentlig i det omfang, andre aktører forsøger at behandle disse – fx linker ’Nej tak til kampfly’ til en del artikler hos Ingeniøren, der imidlertid er blandt de mest kritiske, man kan finde, om Joint Strike Fighter- programmet. Ingeniøren virker som en vigtig aktør ift. at gøre de tekniske aspekter af kampflyene – og ikke mindst usikkerhederne ift. disse – tilgængelige for lægfolk. Ingeniøren linker imidlertid kun til andre nyhedsmedier.
Nytkampfly.dk er et endnu mere specifikt medie end Ingeniøren, da siden kun skriver om kampfly-indkøbet. Det er således også et medium, der er opstået til denne specifikke sag, og journalisten bag, Andreas Krog, udnævner sig som havende en særlig opgave:
"Jeg er hverken for eller imod kampfly. Men da der hele vejen igennem har været et bredt politisk flertal for indkøbet, og da ingen andre medier indtil nu for alvor har beskæftiget sig med det, så har jeg påtaget mig opgaven som skatteydernes repræsentant og vagthund."
Denne vagthundsrolle resulterer også i en anden linkpraksis end fx ing.dk. Som nævnt ovenfor refererer nytkampfly.dk til alle kampflyproducenter, såvel som officielle aktører og modstanderne i 'Nej tak til nye kampfly'. Denne frie linkpraksis har ligheder med .org-typen, hvor man har en særdeles fri linkpraksis og dermed også søger at anerkende mange aktører i debatten – ligeledes formår nytkampfly.dk at anerkende de væsentlige aktører i sagen. Der er på vores kort ikke nogen NGO’er, som arbejder for kampflykøbet – i disses fravær synes nytkampfly.dk at tage nogle af funktionerne ift. at introducere til kontroversens væsentlige aktører. De tre kampflykandidater linker ikke til hjemmesiden, men anerkender imidlertid alle dens vigtighed ved at købe reklameplads på nytkampfly.dk.
'Nej tak til nye kampfly'
Bevægelsens hjemmeside har hyppige udlinks, men primært inden for sin egen klynge af fredsbevægelser og forskellige krigs-kritiske organisationer. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at man ud af de tre producenter kun linker til Super Hornets hjemmeside - og dette i en artikel om, at man forsøger at kapitalisere på nej-bevægelsens succes med at vække skepsis i befolkningen (jf. undersiden "Billedliggørelser af kampfly"). At man ikke linker til de andre producenter illustrerer, hvordan denne aktør ikke anerkender typevalget, men derimod er fortaler for, at man ikke investerer i fly overhovedet. Vi ser her en delvist liberal linkpraksis i stil med .org link-stilen, men samtidig er man tøvende i forhold til at linke til modstandere, hvilket også bidrager til at isolere bevægelsen i netværket og i debatten.
Eurofighter
Eurofighter har den afgjort mindst udbredte linkpraksis blandt kampflyproducenterne. Hovedhjemmesiden linker til de tre hovedproducenter bag – BAE Systems, Finmeccanica og Airbus. Sidstnævnte link er ikke med på kortet, da det ikke virker længere. Dette er meget sigende for hjemmesidens sparsomme brug af links. Hjemmesiden er imidlertid ganske levende med jævnlige nyheder, der fortæller om flyets formåen – blandt andet denne historie om at Eurofighteren beskytter verdens økonomiske spydspidser:
Nyheder om Eurofighteren rettet specifikt til Danmark er blevet varetaget af airbusdenmarknews.dk. Det er imidlertid en side med meget få links – og slet ingen til resten af Eurofighter-gruppen. Hjemmesiden kommer til at ligge i klyngen omkring Boeing, fordi den refererer til én enkelt side i det amerikanske militær, der gennemgår en rapport om, at to motorer på kampfly sammenlignet med én sænker risikoen for at få totalskadet flyet ved motorfejl betragteligt:
Selvom F-35 aldrig nævnes eksplicit, er det et angreb på denne, da den er eneste kandidat med én motor – både Super Hornet og Eurofighter har to. Samlet set kan vi konkludere, at Eurofighters tilstedeværelse på nettet er relativt svag.
Boeing Super Hornet
Superhornet.dk har mange ligheder med airbusdenmarknews.dk, men der er en vigtig forskel: Man linker til en gruppe af danske luftfartsvirksomheder, som man har indgået aftaler med – der er imidlertid ikke nogen af disse virksomheder, der linker tilbage til Boeing, så disse samarbejder bliver ikke nødvendigvis tydelige andre steder end på superhornet.dk.
F-35
Hjemmesiden for F-35 har en langt mere aktiv linkpraksis end de andre flys hjemmesider. I modsætning til de andre linker man til landes regeringer og luftvåben i takt med, at disse tegner kontrakter på køb af F-35-fly. Dette giver også anledning til nye bekræftelser af flyets kapabiliteter – fx linker de til et indlæg på den blog om F-35, som den norske regering oprettede i kølvandet på kampflykøbet. I indlægget visualiserer en norsk testpilot, hvordan F-35’eren har langt højere manøvredygtighed end et F-16-fly, som man tidligere har brugt i både Norge og Danmark. Herved argumenterer piloten for, at F-35’eren er en god dogfighter (hvilket vil sige at den er god til kamp mod andre fly). Dette er et vigtigt udsagn, da F-35'eren ud fra en anden pilots udtalelse blev erklæret dårligt til dogfight, hvilket rystede hele flyets rolle som ’striker’ eller multirolle-fly – altså et fly, der både kan bekæmpe modstandere på jorden og i luften. Et andet væsentligt element på hjemmesiden er, at man har opbygget et helt kartotek af ’testimonials’ fra ingeniører, militærfolk, piloter og lignende, således at alle de aktører, der ikke selv kan linke til projektet, kan oprette et støtteudsagn der. I takt med at F-35 eksporteres til stadig flere lande, kommer der flere og flere nyheder og udsagn, der kan anvendes som indikatorer på flyets evner. Hjemmesiden virker ekstremt aktiv ift. at dokumentere og bruge alle disse udsagn til at få F-35 til at fremstå som et stabilt fly, selvom det ikke er færdigudviklet.
Delkonklusion
I fraværet af NGO’er uden for fredsbevægelses-klyngen, som forholder sig til indkøbet, synes nytkampfly.dk at være blevet en aktiv aktør ift. at præsentere de forskellige kandidater og således skabe et forum for de bekymrede skatteydere. Den symmetriske linkning til alle tre kandidater, som Forsvarsministeriet lavede, kunne markere en større åbenhed, end man er vant til fra .gov-hjemmesider, der foretrækker at linke til hinanden. Vores undersøgelse viste dog, at Forsvarsministeriet linkede til vidt forskellige typer af hjemmesider for de tre kampfly, hvor en mulig mere adækvat løsning kunne været at linke til http://www.boeing.com/defense/fa-18-super-hornet/#/details, Eurofighter.com og F35.com, der alle tager udgangspunkt i at beskrive fly-produktet. At man imidlertid ikke gjorde dette, og at man generelt refererede til F-35 i dets egenskab af fælles udviklingsprojekt (ved at linke til JSF-programmets hjemmeside), hvorimod man refererede til de to andre fly som produkter til salg, er en interessant forskel, som kan bidrage til at motivere regeringens valg af F-35 .
Flyenes respektive hjemmesider synes at have lighed med en .gov linkpraksis, da de primært linker til forskellige forsvarsministerier eller til producenter – dette passer godt med, at hjemmesiderne markedsfører produkter, som kun sælges til stater. De klynger, der opstår omkring hvert kampfly kans es som en kontur af den infrastrukturzone, de prøver at skabe: Boeings danske hjemmeside viste sig at være mest aktiv ift. at linke til danske partner-virksomheder, mens F-35-hjemmesiden var den mest aktive ift. at linke til partnerregeringer. Eurofighters ringe tilstedeværelse i linknetværket kan skyldes dets tilstedeværelse på andre platforme – dette forsøger vi at efterkomme når vi ser på eurofighters like-netværk på siden 'Kampfly på facebook'.
Boeing Super Hornet
Superhornet.dk har mange ligheder med airbusdenmarknews.dk, men der er en vigtig forskel: Man linker til en gruppe af danske luftfartsvirksomheder, som man har indgået aftaler med – der er imidlertid ikke nogen af disse virksomheder, der linker tilbage til Boeing, så disse samarbejder bliver ikke nødvendigvis tydelige andre steder end på superhornet.dk.
F-35
Hjemmesiden for F-35 har en langt mere aktiv linkpraksis end de andre flys hjemmesider. I modsætning til de andre linker man til landes regeringer og luftvåben i takt med, at disse tegner kontrakter på køb af F-35-fly. Dette giver også anledning til nye bekræftelser af flyets kapabiliteter – fx linker de til et indlæg på den blog om F-35, som den norske regering oprettede i kølvandet på kampflykøbet. I indlægget visualiserer en norsk testpilot, hvordan F-35’eren har langt højere manøvredygtighed end et F-16-fly, som man tidligere har brugt i både Norge og Danmark. Herved argumenterer piloten for, at F-35’eren er en god dogfighter (hvilket vil sige at den er god til kamp mod andre fly). Dette er et vigtigt udsagn, da F-35'eren ud fra en anden pilots udtalelse blev erklæret dårligt til dogfight, hvilket rystede hele flyets rolle som ’striker’ eller multirolle-fly – altså et fly, der både kan bekæmpe modstandere på jorden og i luften. Et andet væsentligt element på hjemmesiden er, at man har opbygget et helt kartotek af ’testimonials’ fra ingeniører, militærfolk, piloter og lignende, således at alle de aktører, der ikke selv kan linke til projektet, kan oprette et støtteudsagn der. I takt med at F-35 eksporteres til stadig flere lande, kommer der flere og flere nyheder og udsagn, der kan anvendes som indikatorer på flyets evner. Hjemmesiden virker ekstremt aktiv ift. at dokumentere og bruge alle disse udsagn til at få F-35 til at fremstå som et stabilt fly, selvom det ikke er færdigudviklet.
Delkonklusion
I fraværet af NGO’er uden for fredsbevægelses-klyngen, som forholder sig til indkøbet, synes nytkampfly.dk at være blevet en aktiv aktør ift. at præsentere de forskellige kandidater og således skabe et forum for de bekymrede skatteydere. Den symmetriske linkning til alle tre kandidater, som Forsvarsministeriet lavede, kunne markere en større åbenhed, end man er vant til fra .gov-hjemmesider, der foretrækker at linke til hinanden. Vores undersøgelse viste dog, at Forsvarsministeriet linkede til vidt forskellige typer af hjemmesider for de tre kampfly, hvor en mulig mere adækvat løsning kunne været at linke til http://www.boeing.com/defense/fa-18-super-hornet/#/details, Eurofighter.com og F35.com, der alle tager udgangspunkt i at beskrive fly-produktet. At man imidlertid ikke gjorde dette, og at man generelt refererede til F-35 i dets egenskab af fælles udviklingsprojekt (ved at linke til JSF-programmets hjemmeside), hvorimod man refererede til de to andre fly som produkter til salg, er en interessant forskel, som kan bidrage til at motivere regeringens valg af F-35 .
Flyenes respektive hjemmesider synes at have lighed med en .gov linkpraksis, da de primært linker til forskellige forsvarsministerier eller til producenter – dette passer godt med, at hjemmesiderne markedsfører produkter, som kun sælges til stater. De klynger, der opstår omkring hvert kampfly kans es som en kontur af den infrastrukturzone, de prøver at skabe: Boeings danske hjemmeside viste sig at være mest aktiv ift. at linke til danske partner-virksomheder, mens F-35-hjemmesiden var den mest aktive ift. at linke til partnerregeringer. Eurofighters ringe tilstedeværelse i linknetværket kan skyldes dets tilstedeværelse på andre platforme – dette forsøger vi at efterkomme når vi ser på eurofighters like-netværk på siden 'Kampfly på facebook'.