Vi har haft svært ved at lokalisere en egentlig offentlighed i kontroversen omkring indkøbet af kampfly. Den eneste tydelige offentlighed i vores netværkskort er en mangfoldighed af fredsbevægelser, som ikke tager stilling til de forskellige tekniske aspekter af kontroversen og kategorisk nægter at lade sig underordne kontroversens præmisser og forholde sig til hvilket fly Danmark bør købe. De steder vi derimod har fundet en offentlighed der diskuterer disse spørgsmål af en mere teknisk art, er i kommentarfelterne til artikler på fx nytkampfly.dk og ing.dk. Debatten som foregår her, er dog fuldstændigt ustruktureret, da den opstår omkring hver enkelt artikel. Vi har ikke haft tiden til at bryde igennem disse debatter og skabe mening af dem manuelt, mens vi heller ikke har haft tekniske værktøjer til at skrabe disse kommentarer.
En del af udfordringen for en sådan offentlighed er, at kontroversens tekniske og militære forhold er svære at åbne, fordi en hel del af disse aspekter er forretnings- og forsvarshemmeligheder. Af samme årsag finder vi heller ikke mange videnskabelige udsagn om flyenes potentialer: Vi forsøgte at lede efter videnskabelige artikler om flyene via Scopus og Web of Science, men det viste sig, at der findes meget lidt om selve flyene og navnlig ikke om deres eventuelle problemer eller sammenligninger af flytyperne. De artikler, der er om flyene, er ganske specifikke og beskriver fx udviklingen af en enkelt komponent. Det har således været svært for os at finde videnskabelige artikler, der behandler kampflykandidaterne på et niveau, der er på højde med de kriterier, man vurderer flyene ud fra i debatten om typevalget.
Vi finder, derfor at et passende mødepunkt for den offentlige viden, man har om flyene, er Wikipedia. Artiklerne om flyene herinde synes at være et aggregat af producenternes eget materiale, af nyhedshistorier, af officielle udtalelser, der gøres offentlige, og rapporter fra tænketanke. Wikipedia har ydermere den fordel, at man kan se enhver artikels historie, således at man kan følge opbygningen af leksikalske udsagn.
Vi kan bruge Wikipedia til at se en klar tendens i interessen for flyene – hvis du følger linket her, ser du, hvor mange visninger siderne for de tre pågældende fly har på det engelske Wikipedia – F-35 har flere visninger end de to andre fly tilsammen per dag.
Vi har identificeret en række undersider om forskellige kampflytyper, som alle nævner en eller flere af kandidaterne i typevalget. Disse flytyper bygger på trade offs mellem forskellige kompetencer, flyene har, der gør dem interessante ift. hinanden. Vi har undersøgt udvikling på følgende 4 sider for følgende 4 flytyper (beskrivelserne er baseret på definitioner og distinktioner foretaget på de pågældende sider):
Lad os se i hvilke perioder de forskellige flytyper har optrådt i de respektive artikler. Artiklernes oprettelsesår står i parentes:
En del af udfordringen for en sådan offentlighed er, at kontroversens tekniske og militære forhold er svære at åbne, fordi en hel del af disse aspekter er forretnings- og forsvarshemmeligheder. Af samme årsag finder vi heller ikke mange videnskabelige udsagn om flyenes potentialer: Vi forsøgte at lede efter videnskabelige artikler om flyene via Scopus og Web of Science, men det viste sig, at der findes meget lidt om selve flyene og navnlig ikke om deres eventuelle problemer eller sammenligninger af flytyperne. De artikler, der er om flyene, er ganske specifikke og beskriver fx udviklingen af en enkelt komponent. Det har således været svært for os at finde videnskabelige artikler, der behandler kampflykandidaterne på et niveau, der er på højde med de kriterier, man vurderer flyene ud fra i debatten om typevalget.
Vi finder, derfor at et passende mødepunkt for den offentlige viden, man har om flyene, er Wikipedia. Artiklerne om flyene herinde synes at være et aggregat af producenternes eget materiale, af nyhedshistorier, af officielle udtalelser, der gøres offentlige, og rapporter fra tænketanke. Wikipedia har ydermere den fordel, at man kan se enhver artikels historie, således at man kan følge opbygningen af leksikalske udsagn.
Vi kan bruge Wikipedia til at se en klar tendens i interessen for flyene – hvis du følger linket her, ser du, hvor mange visninger siderne for de tre pågældende fly har på det engelske Wikipedia – F-35 har flere visninger end de to andre fly tilsammen per dag.
Vi har identificeret en række undersider om forskellige kampflytyper, som alle nævner en eller flere af kandidaterne i typevalget. Disse flytyper bygger på trade offs mellem forskellige kompetencer, flyene har, der gør dem interessante ift. hinanden. Vi har undersøgt udvikling på følgende 4 sider for følgende 4 flytyper (beskrivelserne er baseret på definitioner og distinktioner foretaget på de pågældende sider):
- Air superiority fighter – en flytype, hvis hovedformål er at kunne indtage og kontrollere fjendtligt luftrum.
- Interceptor Aircraft – en defensiv flytype, der er god til at fange fjendtlige fly i eget territorium, men som til gengæld ofte har dårligere manøvredygtighed end en air superiority fighter
- Multirole combat aircraft – et all-round kampfly, der kan bruges til både luft-luft- og luft-jord-kamp. De er typiske lettere og mindre kraftfulde end air superiority fighters. Oprindeligt en europæisk betegnelse.
- Strike Fighter er en amerikansk betegnelse for en flytype, der minder om et multirollefly, men som har luft til jord-angreb som sit primære fokus
Lad os se i hvilke perioder de forskellige flytyper har optrådt i de respektive artikler. Artiklernes oprettelsesår står i parentes:
Denne skematiske opgørelse kan dels vise, at nogle udsagn om et flys type er ukontroversielle – fx at resultatet af Joint Strike Fighter- programmet, F-35, er en strike fighter. Dels kan vi se, at nogle typeudsagn er behæftet med større usikkerhed, såsom at Eurofighteren skulle være en Air superiority fighter – Eurofighteren er blevet fjernet fra artiklen tre gange. Det er klart, at disse usikkerheder undertiden kan skyldes personlige interesser eller forsøg på vandalisme – fx er der på disse sider en tilbagevendende uenighed om, hvor mange billeder der skal være af vestlige kontra russiske fly – men vi ser primært konstruktive diskussioner af udsagn og forsøg på at bygge dem op via flere eksterne referencer. Lad os se hvordan de forskellige fly udvikler sig på disse sider:
F-35
Dette fly er det sidste, der introduceres på disse sider i 2007 – under ’strike fighter’ skriver man da ”The F-35 Lightning II program is designing a multirole fighter with ground attack capability.”. Her er det stadig ganske uklart, hvad flyet vil kunne. I 2010 udbygges teksten, hvor man blandt andet fokuserer på, at det får stealth, samt at det skal erstatte alle F-16- og F-18-fly i det amerikanske militær på nær den særlige Super Hornet-type. I 2011 dedikeres et underafsnit til flytypen i strike fighter-artiklen, og i 2015 cementeres dette med et billede af F-35 i artiklen. F-35s centrale postion i denne artikel modsvares af det forhold, at den i artiklen om ”Multirole combat aircraft” kun står nævnt i en eksempelliste i nogle år, hvorefter den fjernes uden påstyr fra de forskellige bidragydere, og det får ligeledes ikke betydning i ”Air superiority-artiklen”
Eurofighter Typhoon
Man kunne umiddelbart tænke at dette var et fly af intercepter-typen, da det har været nævnt uafbrudt siden 2006 i denne artikel – dette skyldes imidlertid, at man her beskriver, hvordan flyet anvendes som intercepter i Royal Air Force efter udfasningen af deres aldrende dedikerede intercepter-fly. Eurofighteren ses første gang i 2005 i Strike fighter-artiklen, som eksempel på en europæisk variant heraf – dette relativeres imidlertid i 2007 med bisætningen ”though current European parlance describes the Typhoon as a 'swing-role' aircraft”, hvorefter Eurofighteren kortvarigt udgår af artiklen. I 2008 påhæftes den en ny tekst med referencer til artikler på hjemmesiderne for Royal Airforce og Eurofighter: ”though current European parlance describes the Typhoon as an Air Superiority and Air-to-Surface, multi-role/swing-role aircraft”. Denne formulering indarbejdes også i artiklen om multirollefly, hvor Eurofighteren har været nævnt siden 2007, på nær en kort periode da hele siden omstruktureredes i 2012. Flere gange omtales flyet som swing-role, hvilket vil sige, at flyet kan skifte opgave under en mission uden at skulle omkonfigureres på jorden (hvilket typisk er tilfældet for multirollefly). Vi kan altså her fornemme, at man i perioden, hvor artiklerne er blevet til, har udviklet Eurofighteren fra at være multirolle- til det mere fleksible svingrolle-fly. Eurofighteren står i dag som et air superiority-fly, men der synes at have været en del usikkerhed på Wikipedia om hvorvidt dette er tilfældet.
F-18 Super Hornet
Dette fly synes at have været ret stabilt som en strike fighter og et multirollefly, hvor det begge steder afbildes som en del af artiklens indledning siden henholdsvis 2007 og 2010. En overgang nævner artiklen flyet som eksempel på et Swing-role-fly Flyet syntes at være fjernet fra Air superiority-artiklen men genintroducerede i 2016 ud fra det rationale at man i den amerkanske hær havde presset Super Hornet-typen (der er det fysisk største af alle F-18-varianterne) til at fungere i denne rolle, selvom det oprindeligt var udviklet som en striker.
Delkonklusion: Denne analyse af kategoriseringerne af flyene på wikipedia kan eksplicitere nogle tekniske forskelle mellem flyene. Samtidig viser den en offentlighed af faktabyggere, der er med til at informere den almene offentlighed om typevalgets valgmuligheder.
F-18 har en ret stabil placering som en multi-rolle striker, der ydermere tyder på at kunne presses til at virke i en air superiority-rolle. Denne relativt stabile beskrivelse kan også skyldes at dette er det ældste af de tre flykandidater. Eurofighteren er ligesom F-18 stabilt placeret som et multirollefly, men fjernes fra Striker-artiklen og synes således at have mere fokus på luft-til-luft opgaver både defensivt (som det fremgår af intercepter-artiklen) og offensivt (som det fremgår af air superiority-artiklen). F-35 er relativt tidligt i sin udvikling, da disse artikler oprettes, men etablerer sig tydeligt som en strike-fighter. I betragtning af at flyet ikke er i brug endnu, har det indtaget en meget stabil definition på wikipedia sammenlignet med de øvrige kandidater.
Ovenstående analyse vækker imidlertid også tvivlsspørgsmål: Er F-18 tættest associeret med F-35, da de begge er strikers eller med Eurofighter, da de begge er multirollefly? Ved hjælp af scraperen seealsology har vi undersøgt hvilke sider, som de tre kampflys wiki-sider linker til og hvilke, der linker til dem:
F-35
Dette fly er det sidste, der introduceres på disse sider i 2007 – under ’strike fighter’ skriver man da ”The F-35 Lightning II program is designing a multirole fighter with ground attack capability.”. Her er det stadig ganske uklart, hvad flyet vil kunne. I 2010 udbygges teksten, hvor man blandt andet fokuserer på, at det får stealth, samt at det skal erstatte alle F-16- og F-18-fly i det amerikanske militær på nær den særlige Super Hornet-type. I 2011 dedikeres et underafsnit til flytypen i strike fighter-artiklen, og i 2015 cementeres dette med et billede af F-35 i artiklen. F-35s centrale postion i denne artikel modsvares af det forhold, at den i artiklen om ”Multirole combat aircraft” kun står nævnt i en eksempelliste i nogle år, hvorefter den fjernes uden påstyr fra de forskellige bidragydere, og det får ligeledes ikke betydning i ”Air superiority-artiklen”
Eurofighter Typhoon
Man kunne umiddelbart tænke at dette var et fly af intercepter-typen, da det har været nævnt uafbrudt siden 2006 i denne artikel – dette skyldes imidlertid, at man her beskriver, hvordan flyet anvendes som intercepter i Royal Air Force efter udfasningen af deres aldrende dedikerede intercepter-fly. Eurofighteren ses første gang i 2005 i Strike fighter-artiklen, som eksempel på en europæisk variant heraf – dette relativeres imidlertid i 2007 med bisætningen ”though current European parlance describes the Typhoon as a 'swing-role' aircraft”, hvorefter Eurofighteren kortvarigt udgår af artiklen. I 2008 påhæftes den en ny tekst med referencer til artikler på hjemmesiderne for Royal Airforce og Eurofighter: ”though current European parlance describes the Typhoon as an Air Superiority and Air-to-Surface, multi-role/swing-role aircraft”. Denne formulering indarbejdes også i artiklen om multirollefly, hvor Eurofighteren har været nævnt siden 2007, på nær en kort periode da hele siden omstruktureredes i 2012. Flere gange omtales flyet som swing-role, hvilket vil sige, at flyet kan skifte opgave under en mission uden at skulle omkonfigureres på jorden (hvilket typisk er tilfældet for multirollefly). Vi kan altså her fornemme, at man i perioden, hvor artiklerne er blevet til, har udviklet Eurofighteren fra at være multirolle- til det mere fleksible svingrolle-fly. Eurofighteren står i dag som et air superiority-fly, men der synes at have været en del usikkerhed på Wikipedia om hvorvidt dette er tilfældet.
F-18 Super Hornet
Dette fly synes at have været ret stabilt som en strike fighter og et multirollefly, hvor det begge steder afbildes som en del af artiklens indledning siden henholdsvis 2007 og 2010. En overgang nævner artiklen flyet som eksempel på et Swing-role-fly Flyet syntes at være fjernet fra Air superiority-artiklen men genintroducerede i 2016 ud fra det rationale at man i den amerkanske hær havde presset Super Hornet-typen (der er det fysisk største af alle F-18-varianterne) til at fungere i denne rolle, selvom det oprindeligt var udviklet som en striker.
Delkonklusion: Denne analyse af kategoriseringerne af flyene på wikipedia kan eksplicitere nogle tekniske forskelle mellem flyene. Samtidig viser den en offentlighed af faktabyggere, der er med til at informere den almene offentlighed om typevalgets valgmuligheder.
F-18 har en ret stabil placering som en multi-rolle striker, der ydermere tyder på at kunne presses til at virke i en air superiority-rolle. Denne relativt stabile beskrivelse kan også skyldes at dette er det ældste af de tre flykandidater. Eurofighteren er ligesom F-18 stabilt placeret som et multirollefly, men fjernes fra Striker-artiklen og synes således at have mere fokus på luft-til-luft opgaver både defensivt (som det fremgår af intercepter-artiklen) og offensivt (som det fremgår af air superiority-artiklen). F-35 er relativt tidligt i sin udvikling, da disse artikler oprettes, men etablerer sig tydeligt som en strike-fighter. I betragtning af at flyet ikke er i brug endnu, har det indtaget en meget stabil definition på wikipedia sammenlignet med de øvrige kandidater.
Ovenstående analyse vækker imidlertid også tvivlsspørgsmål: Er F-18 tættest associeret med F-35, da de begge er strikers eller med Eurofighter, da de begge er multirollefly? Ved hjælp af scraperen seealsology har vi undersøgt hvilke sider, som de tre kampflys wiki-sider linker til og hvilke, der linker til dem:
Her ser vi at Super Hornet og Eurofighter (de øvre røde prikker) forbindes nært i ét cluster, mens F-35 placeres i et andet. Hvis man kigger på de øvrige fly i de to clustre fremgår det at de to klynger rummer forskellige generationer af kampfly. Super Hornet og Eurofighter betegnes som 4. generationsfly (undertiden 4,5. generationsfly, fordi de er videreudviklet) og placeres sammen med andre fly af denne generation fx den franske Rafale. F-35 placeres nærmere det kinesiske Shenyang J-31 og det indiske HAL AMCA. der alle karakteriseres som 5. generationsfly. Dette aspekt af hvilket udviklingsniveau flyene er på, som primært er betinget af hvornår de blev sat i produktion, synes således at være væsentlig for kategoriseringen af fly på wikipedia, frem for de trade-offs mellem at være et angrebs- eller forsvarsfly, som vi undersøgte ovenfor.
Offentligheden på wikipedia kan da være med til at producere den historie om 'fremtidens fly' som Lockheed Martin og typevalgsrapporten også tildeler F-35, mens de to andre kandidater er i klynge med det aldrende F-16, som nu skal skrottes. |