Noget interessant ved vores hyperlinknetværk er at ingen danske universiteter fremgår som samarbejdspartnere med nogen af flyproducenterne, selvom der undertiden skrives om dette på de forskellige hjemmesider. Vi prøvede derefter at lave et hyperlinknetværk, der tog udgangspunkt i de danske universiteter, men udover at DTU linker til F35.com, forsøger ingen af universiteternes hjemmesider at eksplicitere, deres forbindelser til de forskellige flyproducenter. Nedenfor har vi derfor forsøgt at gennemgå hvilke samarbejder, der er etableret. Vi har fundet dem ved manuelt at søge os igennem de forskellige universiteters hjemmesider:
Aalborg og Syddansk Universitet skrev i april en samarbejdsaftale med Airbus om et kursus, der tillader studerende fra begge universiteter at komme til Tyskland og lære om testflyvning – som det fremgår af pressefotoet ovenfor er dette en aftale med Eurofighteren.
DTU indgik i 2015 en hensigtsaftale med Lockheed Martin om ”at forstærke samarbejdet inden for teknologiudvikling”. Dette har udmøntet sig i en praktikaftale gældende fra foråret 2016 benævnt ”F-35-programmet for kandidatstuderende”, der tillader studerende at komme på praktikophold på fabrikken i Texas. Også ved indgåelsen af denne aftale var kampflyet present, som det ses på billedet. En anden aktør optræder imidlertid også her - det er Jens Maaløe (tv.), administrerende direktør i den Aarhus-baserede teknologi-virksomhed Terma.
Dette er en udvidelse af et praktiksamarbejde som Lockheed Martin og Terma etablerede med Aarhus Universitet allerede fra foråret 2015.
Terma synes således at være et vigtigt bindeled mellem udviklingen af F-35 og de danske Universiteter. Denne forbindelse indgår faktisk i vores hyperlinknetværk, da Termas og F35's hjemmeside linker til hinanden i forbindelse med F-35-programmet for kandidatstuderende - dog uden nogen links til AU eller DTU.
Det giver i denne sammenhæng mening at sige lidt mere om Terma. Ud over F-35 nævner de to øvrige flyproducenter også Terma: Boeing oplyser den som en af tyve danske samarbejdspartnere mens Airbus beretter at man i foråret indgik en aftale med Terma som en del af den samme Danmarksturné, hvor man indgik aftaler med AAU og SDU. Terma skal udvikle et system til Eurofighterens hjelme, der sætter piloter i stand til at høre fjendtlige missiler på vej mod flyet, før man ser dem. På F35.com nævner man desuden at Terma udvikler en maskinpistol til deres fly.
Dette anerkender Jens Maaløe også, da han i en kommentar til regeringens anbefaling siger ”Throughout the fighter replacement competition, we have had a constructive dialogue with all three contestants”. Dette ændrer imidlertid ikke på, at F-35’eren synes at have en privilegeret status hos Terma – ud over at man linker til F-35 har flyet en en hel temaside på deres hjemmeside, mens man ikke har noget indhold, der beskriver samarbejderne med de øvrige producenter.
Boeing optræder ikke på nogen universiteters hjemmeside, men af superhornet.dk fremgår at man ad en anden vej har satset på at udvikle interessen for videnskab og Teknologi i Danmark: Dels har man finansieret det første danske NewtonRoom i Hvidovre, som er et særligt koncept til at undervise skolebørn i naturvidenskab, dels har man grundlagt DAMARC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) – denne aktør indgår også i vores netværkskort i Boeing-klyngen. Sidstnævnte ligger i Herning og har nyligt også indgået en aftale med Airbus om et nyt ’virtuelt cluster' betegnet AMAC (Aerospace Manufacturing and Assembly Cluster), der skal bringe området tættere på Airbus-samarbejdet.
Delkonklusion: Blikket på danske vidensinstitutioner og de nære bånd, der knyttes til dele af industrien viser et aspekt af den infrastrukturelle opbygning af teknologiske zoner. I første omgang handler det om at vække interesse for STEM-uddannelser for at opbygge fremtidens kompetente medarbejdere. I anden omgang er det imidlertid af afgørende betydning om kommende danske ingeniører skoles ind i enten Lockheed Martin eller Airbus. Selvom F-35 endnu ikke er færdigt og klart til brug er der via praktikaftaler flere danske studerende og kommende ingeniører, der har kendskab til dette fly end det gælder for nogen af konkurrenterne. På samme måde er Termas samarbejde med F-35 langt mere udtalt end med nogle af de andre flytyper, og Terma synes at være vigtig partner ift. at etablere forbindelser til danske universiteter. Vi kan således se at F-35 kompenserer for det forhold at dens fremtidige formåen er uafklaret ved at stå så meget stærkere i disse samarbejder end nogen anden. Således kan uddannelsesaftalerne ses som en måde at opbygge en stabil infrastruktur, der er med til at sikre udviklingen af flyet - en fremtidssikring af netop Joint Strike Fighter-programmet som et vægtigt stykke infrastruktur, der rækker på tværs af medlemslande i den teknologiske kvalifikationszone NATO. Derudover så vi at disse forbindelser i meget lille grad formidles via links på nettet – til gengæld så vi flere eksempler på analoge forbindelser, der kan indfanges på billeder, som binder repræsentanter for samarbejdspartnere sammen med det relevante fly. Vi ser heri også en metodisk pointe: Når Rogers (2013) betegner forskning på internettet med digitale metoder som underøgelse af samfundet gennem internettets linse, er det med ovenstående analyse in mente vigtigt at huske, at ikke alle aspekter lader sig indfange af eksempelvis et automatiseret crawl. Indimellem må man eksplorere nettet på egen hånd, uden et digitalt værktøj til hjælp, for at afdække interessante aspekter af sit felt. I dette tilfælde en af måderne, hvorpå de forskellige flyproducenter opbygger infrastruktur omkring deres projekter. At vi har haft svært ved at finde onlinelinks mellem universiteter og våbenproducenter kunne således hænge sammen med en art link-taktik, hvor universiteterne ikke ønsker at blive associeret med våbenproducenterne. Hvis vi bevidstløst havde holdt os til udelukkende at anvende en digital metode som fx hyperlink-crawl kunne dette digitale værktøj siges at blive et offer for relevante aktørers taktiske (ikke)brug af links, hvorved vi ville overse vigtige analytiske pointer.
Aalborg og Syddansk Universitet skrev i april en samarbejdsaftale med Airbus om et kursus, der tillader studerende fra begge universiteter at komme til Tyskland og lære om testflyvning – som det fremgår af pressefotoet ovenfor er dette en aftale med Eurofighteren.
DTU indgik i 2015 en hensigtsaftale med Lockheed Martin om ”at forstærke samarbejdet inden for teknologiudvikling”. Dette har udmøntet sig i en praktikaftale gældende fra foråret 2016 benævnt ”F-35-programmet for kandidatstuderende”, der tillader studerende at komme på praktikophold på fabrikken i Texas. Også ved indgåelsen af denne aftale var kampflyet present, som det ses på billedet. En anden aktør optræder imidlertid også her - det er Jens Maaløe (tv.), administrerende direktør i den Aarhus-baserede teknologi-virksomhed Terma.
Dette er en udvidelse af et praktiksamarbejde som Lockheed Martin og Terma etablerede med Aarhus Universitet allerede fra foråret 2015.
Terma synes således at være et vigtigt bindeled mellem udviklingen af F-35 og de danske Universiteter. Denne forbindelse indgår faktisk i vores hyperlinknetværk, da Termas og F35's hjemmeside linker til hinanden i forbindelse med F-35-programmet for kandidatstuderende - dog uden nogen links til AU eller DTU.
Det giver i denne sammenhæng mening at sige lidt mere om Terma. Ud over F-35 nævner de to øvrige flyproducenter også Terma: Boeing oplyser den som en af tyve danske samarbejdspartnere mens Airbus beretter at man i foråret indgik en aftale med Terma som en del af den samme Danmarksturné, hvor man indgik aftaler med AAU og SDU. Terma skal udvikle et system til Eurofighterens hjelme, der sætter piloter i stand til at høre fjendtlige missiler på vej mod flyet, før man ser dem. På F35.com nævner man desuden at Terma udvikler en maskinpistol til deres fly.
Dette anerkender Jens Maaløe også, da han i en kommentar til regeringens anbefaling siger ”Throughout the fighter replacement competition, we have had a constructive dialogue with all three contestants”. Dette ændrer imidlertid ikke på, at F-35’eren synes at have en privilegeret status hos Terma – ud over at man linker til F-35 har flyet en en hel temaside på deres hjemmeside, mens man ikke har noget indhold, der beskriver samarbejderne med de øvrige producenter.
Boeing optræder ikke på nogen universiteters hjemmeside, men af superhornet.dk fremgår at man ad en anden vej har satset på at udvikle interessen for videnskab og Teknologi i Danmark: Dels har man finansieret det første danske NewtonRoom i Hvidovre, som er et særligt koncept til at undervise skolebørn i naturvidenskab, dels har man grundlagt DAMARC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) – denne aktør indgår også i vores netværkskort i Boeing-klyngen. Sidstnævnte ligger i Herning og har nyligt også indgået en aftale med Airbus om et nyt ’virtuelt cluster' betegnet AMAC (Aerospace Manufacturing and Assembly Cluster), der skal bringe området tættere på Airbus-samarbejdet.
Delkonklusion: Blikket på danske vidensinstitutioner og de nære bånd, der knyttes til dele af industrien viser et aspekt af den infrastrukturelle opbygning af teknologiske zoner. I første omgang handler det om at vække interesse for STEM-uddannelser for at opbygge fremtidens kompetente medarbejdere. I anden omgang er det imidlertid af afgørende betydning om kommende danske ingeniører skoles ind i enten Lockheed Martin eller Airbus. Selvom F-35 endnu ikke er færdigt og klart til brug er der via praktikaftaler flere danske studerende og kommende ingeniører, der har kendskab til dette fly end det gælder for nogen af konkurrenterne. På samme måde er Termas samarbejde med F-35 langt mere udtalt end med nogle af de andre flytyper, og Terma synes at være vigtig partner ift. at etablere forbindelser til danske universiteter. Vi kan således se at F-35 kompenserer for det forhold at dens fremtidige formåen er uafklaret ved at stå så meget stærkere i disse samarbejder end nogen anden. Således kan uddannelsesaftalerne ses som en måde at opbygge en stabil infrastruktur, der er med til at sikre udviklingen af flyet - en fremtidssikring af netop Joint Strike Fighter-programmet som et vægtigt stykke infrastruktur, der rækker på tværs af medlemslande i den teknologiske kvalifikationszone NATO. Derudover så vi at disse forbindelser i meget lille grad formidles via links på nettet – til gengæld så vi flere eksempler på analoge forbindelser, der kan indfanges på billeder, som binder repræsentanter for samarbejdspartnere sammen med det relevante fly. Vi ser heri også en metodisk pointe: Når Rogers (2013) betegner forskning på internettet med digitale metoder som underøgelse af samfundet gennem internettets linse, er det med ovenstående analyse in mente vigtigt at huske, at ikke alle aspekter lader sig indfange af eksempelvis et automatiseret crawl. Indimellem må man eksplorere nettet på egen hånd, uden et digitalt værktøj til hjælp, for at afdække interessante aspekter af sit felt. I dette tilfælde en af måderne, hvorpå de forskellige flyproducenter opbygger infrastruktur omkring deres projekter. At vi har haft svært ved at finde onlinelinks mellem universiteter og våbenproducenter kunne således hænge sammen med en art link-taktik, hvor universiteterne ikke ønsker at blive associeret med våbenproducenterne. Hvis vi bevidstløst havde holdt os til udelukkende at anvende en digital metode som fx hyperlink-crawl kunne dette digitale værktøj siges at blive et offer for relevante aktørers taktiske (ikke)brug af links, hvorved vi ville overse vigtige analytiske pointer.